Hvordan hjælper vi?

Stadigt flere unge går med en drøm om at komme ud og opleve verdenen, og for mange er den ultimative drøm at kunne få noget værdifuld erfaring og nogle uforglemmelige oplevelser ved at bo og arbejde i udlandet. Det kan dog være rigtig svært at finde et godt arbejde uden at skulle betale i dyre domme for en uddannelse eller for selve opholdet. Derfor arbejder vi hos Abrade på at gøre det nemmere, billigere  og hurtigere at finde ønskejobbet i udlandet.  

Det kan være svært at finde arbejde i udlandet

Det kan være næsten umuligt at finde et ordentligt arbejde i udlandet uden at skulle betale tusindevis af kroner for opholdet, da næsten alle traditionelle veje kræver en dyr uddannelse eller i sig selv koster mere end en luksusferie. Hos Abroade har vi tænkt os at gøre op med dette, da vi grundæggende mener, at arbejde i udlandet skal kunne betale sig både personligt og økonomisk. Derfor hjælper vi med at finde den billigste og bedste løsning til netop dig.    

Det kan desuden være uoverskueligt at finde frem til de ledige stillinger, som passer til én selv, da langt de flest udenlandske arbejdsgivere benytter sig af personlige kontakter til at finde deres kommende ansatte. Faktisk har mange af de jobsøgende, der kontakter os, allerede søgt i månedsvis uden held. Vi hjælper ved allerede at have etableret denne kontakt til en lang række arbejdsgivere inden for forskellige jobtyper, så du hurtigt kan finde frem til drømmejobbet. 

Hvordan hjælper vi?

Abroade tilbyder en uforpligtende hjælp til jobsøgningen fra start til slut og er samtidig til rådighed unde hele opholdet med hjælp eller råd. Vi sørger blandt andet for, at der er styr på alt det praktiske inden opholdet såsom kontrakt, bolig og transport fra lufthavnen. Du kan læse mere om vores services her

Men som skrevet er selve kernen i Abroade vores unikke hjælp til at forbinde dig som jobsøgende med den af vores mange dygtige arbejdsgivere rundt omkring i verden, der passer netop dig bedst. På den måde kan du hurtigt, nemt og billigt komme igang med dit udlandseventyr.       

Hold dig opdateret om nye jobs på Facebook